mandag den 30. januar 2012

Øhhh... Ups!!

Kender I det at man har en forestilling (læs fordomme) i sit hoved om nogle ting og hændelser?? Jeg har fx altid tænkt at folk der gik til foredrag i haveforeningen måtte være en lille smule støvede... lidt ligesom mennesker der lytter til traditionel jazz allesammen har fuldskæg og gråt hår (også kvinderne)...! Selvfølgelig er dissse tanker opstået dengang jeg var ung (yngre) og havde mange andre ting end haven at beskæftige mig med.

Pludselig en dag er man så der i sit liv hvor jeg sidder og nær studerer diverse foredrag i Havens "Hvad sker der" tillæg og finder rigtig mange af dem interessante. Af samme grund var jeg også til mit første foredrag i forrige uge med Jørn fra Havetid og imorgen går turen mod Christiansfeld hvor jeg skal høre om klatreroser i alle afskygninger, - det bliver hyggeligt!

Da januar nummeret med omtalte tillæg landede i min sofa, faldt jeg også over et foredrag om sydengelske haver -  Mums... haveguf tænkte jeg straks!  Og det var i Brædstrup... - der bor min søster næsten, så kan vi følges! Meget længere nåede jeg ikke, for så læste jeg hvem foredragsholderen var, samtidig med jeg førte kaffekoppen op til munden.... øhhhh...UPS! Det var jo min søster!!! Det gav nogle gevaldige hosteanfald, samtidig med at jeg egentlig godt vidste det. Hun havde jo fortalt at hun var blevet spurgt og at hun forventede at jeg deltog, vi havde bare ikke talt så meget om hvornår det var....




Nå, men nu sidder jeg så her bag skærmen og sorterer fotos og tænker tanker. Nervøs er jeg da men jeg glæder mig også, og så holder jeg mig iøvrigt til at der kun dukker 4 bestyrelsesmedlemmer og en svoger op, så går det vel nok...

Sådan kan livets forestillinger ændrer sig hen af vejen. 
Jeg syntes det er dejligt at være støvet haveforeningsmedlem 
og iøvrigt elsker jeg 
at gå til koncerter med traditionel jazz... :o)



tirsdag den 24. januar 2012

Reklamegaver...

- skal det her ikke handle om, - men om én gave og måske lidt reklame for leverandøren...

Endnu en fødselsdag er afholdt (de kommer jo som haglbyger...), og et dejligt kombineret fugle- og foderhus faldt i min turban.

Jeg har LÆNGE kigget på de fine muligheder hos Frøbutikken, og har ikke kunnet bestemme mig - eller skulle bruge pengene til noget andet eller...eller.... Straffen for det var så, at noget af det jeg har kigget på pludselig var udsolgt!!! UHØRT!! Bare fordi man er en smule vægelsindet....! Da familien så kom med et gavekort til denne skønne netbutik, måtte jeg lige spænde hjelmen og beslutte mig.

At handle hos Frøbutikken er altid en fornøjelse, jeg føler der bliver puslet om mig som kunde og en lille overraskelse følger der som regel også. Faktisk har jeg også skrevet om butikken tidligere, og når jeg støder ind i forretninger med god service og gode varer har jeg absolut ingen skrubler over at bruge min blog som reklamesøjle. Jeg nyder selv gerne at bruge andres gode erfaringer.

Men tilbage til udstykningen! Huset er så viseligt indrettet at det kan bruges som foderplads om vinteren og med lidt magisk trylleri, bliver det til en fuglekasse om foråret. De andre redekasser jeg har i haven, er sådan nogle helt almindelige hjemmegjorte nogle og det skal bestemt vedblive at være sådan, men nu skal jeg altså også prøve et fuglehus de luxe, - og så vil jeg bare håbe på at fuglene også syntes at det er sagen.


Bemærk lige fuglereden til højre, jeg opdagede overhovedet ikke
i sommer at der var gæster på toppen.
Håber de bliver gode naboer nu hvor vi har udstykket... ;o)

Himlen var så fin...


- og jeg kunne slet ikke bestemme mig for
hvilken vinkel jeg skulle fotograferer fra!


Og så lige det sidste... - for Prins Knud!!
Den lille træklods i indflyvningshullet fjernes 

når der går rugekuller i den...

Ikke flere pip fra mig idag, ha' det godt derude... :o)

Koldt på toppen...

Det er koldt derude idag, men hvor er det dog også en smuk dag. Jeg ønsker mig flere af denne slags stille frostklare dage...














Håber I får lige den dag I har ønsket jer... :o)

fredag den 20. januar 2012

Kender du Vidunderblomst...?

Sidste forår købte jeg hos Albinus Frø, 1 pose frø til Vidunderblomst, da hun i sit nyhedsbrev skamroste denne plante, - og så har jeg jo svært ved at styre klik-fingeren...

Alle 5 frø spirede, blot blev to af planterne lidt sølle at se til. Af en eller anden besynderlig grund har jeg aldrig fået taget billeder af mine egne planter, men jeg har fået lov til at vise fotos fra Albinus Frø. Kik ind til hende og læs lidt om planten og se hvad hun ellers har i godteposen.

Det sjove er at planten laver knolde som dahlia, der kan overvintres. Det glemte jeg jo alt om da sommeren gik på hæld og de triste rester af mine havekrukker røg ned i det nye brændestabelbed. Heldigvis opdagede jeg nogle underlige knolde og en "prås" gik op for mig. Så de blev behørigt vinterputtet og snart skal jeg have knoldene fundet frem til forspiring i vindueskarmen og nogle nye frø skal såes.

Blomst og et enkelt frø
(foto lånt fra Albinus Frø)



Knolden klar til start!
(Foto lånt fra Albinus Frø)


Så store blev mine planter godt nok ikke,
men hvis nu knoldene har det godt så måske i år...

(foto lånt fra Albinus Frø)

Vidunderblomsten sætter glad og gerne frø, derfor har jeg en del liggende. Jeg har siddet og puslet med lidt frøposer og har derfor 6 frøposer med 6 frø i hver til en lille Give-Away, der løber frem til 1. februar

Egentlig ville jeg ikke sætte nogle krav til jer, men på den anden side vil jeg gerne sige tak til mine faste læsere. Så er du interesseret og har meldt dig som fast læser, så læg en kommentar og du kommer med i puljen.


6 frøposer ligger og venter på nye ejere...
(Foto: Fru Friis ;o)

Har du mon allerede stiftet bekendtskab med Vidunderblomsten? Ellers kan vi måske næste år udveksle erfaringer med frø og knolde.

Til sidst får du lige teksten fra Albinus' nyhedsbrev, hvis du har lyst til at læse mere om Vidunderblomsten


Albinus Frø

Nyhedsbrev 12. januar 201

Den vidunderlige vidunderblomst
Jeg har fablet om den vidunderlige vidunderblomst før og med risiko for at gentage mig selv, må jegendnu engang konstatere, at hos mig er det vidunderblomsten, der signalerer, at foråret er på vej!   

Foråret er på vej, når jeg tager krukker med knolde af vidunderblomst ud fra deres kølige vinterhi og stiller dem ind i stuen. Så ved jeg nemlig at der kun går en uges tid, inden de tørre knolde af vidunderblomst begynder at skyde. Og det er forårsbekræftende - de nye skud vokser nemlig med ca. ½ cm om dagen. Jeg overvåger dem altid intenst – for de rammer mit desperate behov for at se noget begynde at spire og gro her efter en i år grå og våd vinter. Udendørs begynder løgplanter o.a. langsomt at skyde, men de kan når som helst blive sat tilbage af kulde og vintervejr. Men forskud i vindueskarmen er sørme også okay. Jeg går snart i gang med de første forsigtige forspiringer af frø, men de kan ikke hamle op med det tempo, tidligere års knolde af vidunderblomst gror med.

Første gang jeg stødte på vidunderblomsten (Mirabilis jalapa) var for år tilbage i Indien, hvor mange af de lokale dyrkede den i potter eller direkte i haverne. Jeg nuppede et par af de små hårde frø med hjem og de spirede nemt og villigt i min vindueskarm – uden at jeg vidste, hvad det var eller hvad, denne vidunderlige blomst hed.

Nogle år senere stødte jeg så på den igen i Italien – og først da kom jeg på navn og blev fortrolig med, hvordan jeg skulle dyrke denne plante. Den voksede som en stor busk i gården, hvor jeg boede under et besøg hos en veninde i Firenze. Det var sensommer med lune aftener, hvor man kunne sidde udendørs og nyde vidunderlig toscansk mad og vin. I min venindes gård groede flere buskadser af halvanden meters højde af denne tak nemmelige plante, og når vi kom hjem om aftenen – mætte af varme, indtryk og excellente pasta-retter – stod den med sin overdådighed af udsprungne, velduftende, dybrosa blomster og bød os velkommen hjem i det toscanske aftenmørke.

 Vidunderblomsten åbner nemlig sine blomster sidst på dagen (på engelsk kaldes den da også four o’clock-flower) og blomstrer natten igennem. Blomsterne er velduftende – egentlig ikke for at glæde os, men for at tiltrække bestøvende natsværmere og andre insekter. Den enkelte blomst lever kun et enkelt døgn, men der kommer hele tiden masser af nye knopper.

Vidunderblomsten kan dyrkes som etårig sommerblomst, men den kan også sagtens dyrkes som flerårig, som jeg gør, idet den danner underjordiske knolde, hvorfra den kan skyde år efter år. Knoldene tåler dog ikke den danske vinter og dyrkes planten på friland, skal knoldene derfor graves op og gemmes frostfrit – på samme måde, som man behandler gerogineknolde. I milde vintre kan knoldene ofte overleve vinteren i jorden, men det er altså noget af en chance at tage!  Hvis man dyrker dem i krukker, kan man bare stille krukkerne med knolde frostfrit i et køligt rum.

Mine knolde har stået i deres potter i et køligt rum i de sidste ca. tre måneder, og jorden erknastør. Nu har jeg så fundet dem frem og stillet potterne i blød, så den tørre jord er blevet virkelig gennemvandet  Derefter har jeg sat dem ind i stuens vindueskarme og varme, og meget snart vil de næsten indtørrede knolde vågne op til dåd og skyde lystigt!

Erfaring fra tidligere år fortæller mig, at allerede om et par uger vil den have skudt 20-30 cm højt, de første blade vil være kommet på, og der vil formentlig kun  yderligere et par uger, før de første knopper melder deres ankomst. Og derefter producerer vidunderblomsterne blomster og blomster og blomster i én uendelighed til langt hen på sensommeren. Engang i løbet af efteråret vil planterne pludselig begynde at se meget trætte ud, stilkene vil knække af, bladene vil begynde at hænge, og derefter klasker de sammen. Så klipper man al væksten af ca. 1 cm over knolden, lader jorden tørre ud og stiller potten køligt (omkring 10 grader) vinteren over. Den skal ikke vandes i løbet af vinteren.

Vidunderblomsten vil trives fint som stueplante hele sommeren, eller man kan sætte den ud, når risikoen for nattefrost er overstået hen omkring slutningen af maj. Den er velegnet både som krukkeplante eller den kan plantes i et bed. Et- til toårige planter bliver ca. 30-40 cm høje, og efterhånden som planterne bliver ældre og knoldene større, bliver planterne også højere og mere omfangsrige. I den florentinske gårdhave var vidunderblomsterne omkring halvanden meter høje. Min største knold er nu tre år gammel, og den leverede sidste sommer en plante, der blev ca. 70 cm høj, og den skal nok blive endnu et nøk højere i år. Bliver planterne for store, skal man dog blot skære dem tilbage. Man kan også beskære dem lidt, hvis de bliver for ranglede – når de bliver klippet tilbage, vil de buske sig mere i bredden.

Vidunderblomsten er ret nøjsom med hensyn til både vand og næring og den foretrækker fuld sol.

Samtidig med at jeg vækker mine vidunderblomst-knolde til live igen ved at give dem vand og varme, sår jeg også nogle flere. Selvom jeg år for år får flere og flere overvintrende knolde, sår jeg alligevel altid en håndfuld frø i begyndelsen af februar hvert år. Dels fordi jeg ikke rigtig kan få nok af dem – og det er skønt at have dem i forskellige størrelser – og dels fordi jeg ofte bruger planterne eller knoldene som gave, når de er et par år gamle. Havefolk kan blive rigtig glade for sådan en lille indtørret knold i februar!

mandag den 16. januar 2012

Der var engang en sommer...

Der er nu ikke noget som at sidde og bladre i fotoalbum i den lange mørke vinter. Nu bladrer jeg godt nok ikke længere, nærmere klikker men jeg tror alligevel at I bliver nødt til at kigge med over skulderen.

Sidste år ved denne tid fortalte jeg om vores besøg på BUGA sommeren 2009. Udstillingen vises hvert andet år forskellige steder i Tyskland og strækker sig over hele sommeren. I 2011 var det Koblenz der stod for tur og vi havde forlængst besluttet at det ville vi opleve. Jeg viste godt nok nogle fotos derfra i august måned men nu trænger jeg til en ordentlig omgang farver!

Så hold på hat og briller for nu skal der synges:

Se min kjole, den er GUL som solen...

- alt hvad jeg ejer, det er gult som den!


- det er fordi jeg elsker alt det røde...


- og fordi en Prinsesse er min ven.


Se min kjole, den er hvid som sneen...



- det er fordi jeg elsker alt det lilla...


- og fordi en gartner er min ven!


Det er fordi jeg elsker alle farver... og fordi en kunstner er min ven!


Skønne sangstemmer I har allesammen, tak for det :o).


Sommeren 2013 skal udstillingen afholdes i Hamburg, så der er ingen undskyldninger. Vi kan nå derned på en dagsudflugt endda et par gange, for udstillingen ændrer udseende hele tiden henover sommeren. Måske vi til den tid ligefrem kan lave et blogtræf dernede. Ja mulighederne og drømmene er mange.

fredag den 13. januar 2012

Sol i stuen...

Med sådan en herlig solskinsdag, måtte der lidt yndigheder til hjemmet...












- så er det også nemmere at komme til at overse nogle af de "guirlander" 
der pludselig også blev synlige i krogene.


Fortsat god dag derude :o)

fredag den 6. januar 2012

Frøboet og gaven...


Idag var så dagen, hvor min julegave fra mand og døtre var gammel nok til at blive taget fra sin mor. Jeg har længe, længe ønsket mig lige netop denne lille firbenede fætter, men...
  • Hvornår er det bedst at få den hjem? 
  • Hvad farve skal den være? 
  • Kan den være alene? 
  • Hvad skal den hedde?
Der er sandelig meget at tage stilling til inden sådan en flytter ind på matriklen...


Og selvfølgelig har I gættet at en ny og lækker frøfætter nu bor hos mig!

Åhh... hvor er der mange i sådan et kuld...

Jeg så den første gang for mange år siden i Arkaden i København, siden er jeg stødt på den forskellige steder og hver gang har begejstringen været lige stor. Også i sommmer da vi var oppe og besøge Jørn & Ingers have i Silkeborg, sad den der igen! Frøerne er lavet af keramikeren Ragnhild Dalsgaard Pedersen, og vi var hjemme i hendes bolig i Åbyhøj for at hente den lille fyr.



Hvem skal det være...? Hvem er mest tillidsfuld...?


Manden min tager billeder... - lige i øjet!


Kan jeg ikke bare tage jer alle tre med hjem.... (nå, det kunne jeg så ikke!)


Langt om længe fik jeg mig besluttet og nu er han flyttet ind
med en placering så han kan ses fra mange vinkler.


Åh hvor er han kær og han skal hedde Mogens... :o)


"Hvorfor i alverden skal han hedde Mogens?" spørger den undrende læser, som heller ikke helt forstår begejstringen over det lille dyr.

Det skal han fordi min kære far, som døde for mange år siden, hed Mogens. Det var vist nok ham der lagde kimen til min haveinteresse. Desværre nåede jeg aldrig at stille alle de rigtige spørgsmål da jeg havde chancen. Min far elskede at fotograferer, så min søster og jeg har flyttekasser med dias, heraf oceaner af blomsterbilleder, som jeg tidligere ikke anede hvad jeg skulle stille op med, men nu skal de ses igennem engang.

Han rejste meget og fra en tur i Frankrig havde han købt dette billede med hjem, som hang på deres gæstetoilet. I mange år syntes jeg det var fjollet, men jeg kom til at holde af det og den dag vi skulle dele boet, ønskede jeg mig billedet, som nu hænger på mit eget badeværelse. Dengang anede jeg ikke at jeg kom til at samle på frøer.

Hvis nogle af jer latin- og franskkyndige kan oversætte teksten for mig,
vil jeg blive glad...


Hans højeste ønske lige inden han døde var en internet forbindelse, og jeg er sikker på han var blevet en perfekt haveblogger. Sidst men absolut ikke mindst havde vi den samme skæve humor. Jeg mindes hvordan vi var ved at blive kvalt af grin over en stregtegning, hvor en frø i en kørestol triller ud af svingdørene fra et restaurantkøkken. Frøen har ingen ben og på væggen hænger menukortet: Frølår! Det var ikke så meget den uheldige frø vi grinede af, men dens yderst forbavsede og inddignerede ansigtsudtryk...

Jow-jow... min nye frø skal hedde Mogens... ;o)

onsdag den 4. januar 2012

Haveplan(er)...

Jeg opdagede lige at det næsten er et år siden jeg lavede mit første indlæg om min haveplan, så nu må det vist være på tide at følge op, og så passer det måske meget godt til disse blog-årskavalkade-dage! 

Og lidt er der da sket i årets løb, jeg har forsøgt at finde fotos fra samme vinkel, men det kan selvfølgelig ikke helt lade sig gøre.

De første billeder er fra august 2010 og de næste fra september 2011. Derudover kommer lidt opfølgning fra oktober 2011 fordi der lige røg et nyt bed ind fra højre. Håber sandelig ikke I finder det dræbende kedsomligt, da alle vinkler af min lille have er kommet med... sorry!!



Set fra terrassen, aug 10.


Sept. 11...

- og så lige okt. 2011


Set fra carporten, ned i haven. Aug. 2010

Sept. 2011

Og samme bed nede fra haven, op mod carporten, aug. 2010

Igen sept. 2011


Langs med hækken, henimod morgenterrassen. Aug. 10


Sept. 2011


Fra morgenterrassen op mod drivhuset, aug. 2010


Sept. 2011


Det lille rosenbed foran terrassen, aug. 2010


Sept. 2011 har bedet fået en anden vinkel, og der er plantet
et paradisæbletræ i hjørnet. (Det er måske lidt svært at se... ;o)


Så snupper vi den lige fra morgenterrassen,
langs hækken den modsatte vej, aug. 2010.

Det blev sept. 2011...

- og oktober 2011.


Slutter lige lidt fra oven, august 2010.

- og igen oktober 2011.

Det var godt nok en lang vej, gad vide hvor mange af jer der faldt af på vejen...

For os har det været en fantastisk rejse, og vi er slet, slet ikke færdige derude endnu. Jeg havde aldrig drømt om at ideerne i den grad stiller sig op i kø, når først man går igang. Nu kunne jeg sætte mig ned og ærgrer mig over at vi ikke startede for mange år siden, istedet har jeg besluttet mig for at blive 108½ år, lettere smådement men stadig istand til at holde en spade i hånden...

Vi venter stadig på det hele vokser lidt mere til, så der kommer nogle flere højdeforskelle, men mon ikke det lykkedes inden min 90 års fødselsdag!? Nu venter sommeren 12 ihvertfald, og jeg er sikker på den nok skal få det hele til at ændre sig lidt igen. Forventningens glæde er stor :o)

Og igen vil jeg sende en taknemmelig hilsen til Inge Futtrup som satte skub i mig og manden og haveplanerne, og dermed fandt jeg også ind i blogland som er med til endnu mere inspiration. Hvis ikke det er ringe i vandet, så ved jeg sandelig ikke... ;o)

Hvis du endnu har kræfter tilbage, kom jeg også lige i tanke om et andet af mine første indlæg og havens historie, det kan læses her!

Tak til jer der holdt ud hele vejen...:o)


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...