lørdag den 22. oktober 2016

Blåregn med fut i...

Jeg har tidligere skrevet om mine frustrationer omkring mine 3 (tidligere 4) stk. blåregn. De har været nogle magelige divaer, som ikke har gidet flytte sig ret langt op af pergolaen. Enten lider de af højdeskræk eller også har de det bare for godt hernede ved jorden. Den mindste af dem har ganske vist blomstret i sommer, endda to gange, men der manglede stadig frodighed i højden.

Men pludselig! Ud af det blå, tog en vis herre ved de tre dovne divaer og i vejret skød de, - eller rettere de to af dem gjorde. Den tredje blev ved jorden, men voksede dog lidt over taljen! (Pas på med det tænkte jeg bare). Men nu ser det endelig ud til at drømmen om frodighed er på vej.


Stolpe 1: Ganske vist er de nye skud stadig spinkle,
men nu kan de føres både den ene og den anden vej.



Stolpe 2: Her er det mest frodige hjørne.
Hele 3 overliggere er på vej til at blive grønne.




I midten er de to brogede vedbend også ved at få fat.
De skal føres og bindes op, men det lykkedes dog at dække stolpen.


Lidt på afstand. I det højre hjørne ses den
lille stædige diva med den brede talje. 

I foråret skrev jeg også om pergolaen og dens manglende frodighed. Det indlæg kan du se her. Vi plantede græsser, hosta og krybende timian i bunden af pergolaen, og jeg skal da lige love for at de er kommet efter det. På blot en sommer er bunden dækket. Vi havde nok ikke behøvet at købe så mange timian, til gengæld var græsserne super billige (det kan du læse om her) ;o)










Jow - Jow... det har taget tid,
men det er værd at vente på! ;o)




torsdag den 20. oktober 2016

Kan man det...??

Jeg har gang i et lille eksperiment. Nu bliver jeg blot i tvivl om, hvad der vil ske når vinterens rusk og blæst sætter ind. Her kommer forklaringen.

For 3-4 år siden købte jeg en lille undselig lærkeplante. Tænkte at den skulle klippes helt smalt og bare vokse op i hækhøjde. Altså højden på den ligusterhæk, som står bag ved. Det har den så nået nu og lidt til. 





Nu har jeg sat en snor i toppen og ned til en sten i bassinet. Tanken er så at planten skal tvinges til at vokse vandret. Altså først lige op i hækhøjde og så - vupti - en bøjning vandret ind over bassinet og bedet. Bare fordi det kunne være sjovt. 





Nu er min betænkning blot... Kan den lidt spinkle gren mon holde til dette træk henover vinteren?
Burde jeg lave bøjningen med noget ståltråd istedet? Eller bruge begge dele? Og hvor lang tid tager det mon, inden grenen kan holde sig selv i den position?







Jeg vil elske nogle smarte løsninger og erfaringer, 
fra jer kloge havemennesker derude. 





tirsdag den 18. oktober 2016

Nye beboere på matriklen...

Der kommer ind imellem nye beboere på matriklen, men disse to frøfætre, som er flyttet ind i sensommeren, er lige nu mine favoritter.

Den glade slangefrøholder, er en skøn gave og den lidt mere mutte vandhanefrø faldt jeg selv over. Begge dele noget jeg har følt har manglet i mit liv længe, og sjovt nok flyttede de så begge ind nogenlunde samtidig. Jeg er sikker på vi alle bliver lidt lykkeligere i hinandens selskab.







Ellers er efterårs-omrokering-showet så småt gået igang. Komposten er fyldt til bristepunktet med drivhusplanter og trætte sommerblomster. Og endnu engang forsøger jeg at få det store hvem-skal-stå-hvor-staude-regnestykke til at gå op. Sjovt at det gentager sig år efter år, - mon det nogensinde holder op!?






Selv om vi ikke har fået frost endnu, så går det stærkt med farverne derude. Og smukt er det altså, når det hele gløder. Det er bare om at nyde hvert øjeblik, for om lidt er showet forbi. 








Håber også du nyder efterårets gøremål... :o)




Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...